Farver, håndværk og lange måltider

En hyldest til det italienske bord

Der er noget helt særligt ved det italienske bord.

Det handler sjældent kun om maden. Det handler lige så meget om menneskerne, der samles omkring den, om samtalerne, der opstår undervejs, fadene, der sendes fra hånd til hånd, og timerne, der på en eller anden måde får lov til at gå lidt langsommere.

Med vores 2027-kollektion ønsker vi at hylde netop den følelse.

The Italian Feast er vores hyldest til italiensk håndværk, gæstfrihed og den enkle glæde ved at samles omkring et smukt dækket bord.

Håndlavet i Italien og skabt til at blive brugt

Italien har altid været en del af hjertet i CASAgent.

Historien begyndte i 1988 som et lille agentur for italiensk glas, og i dag bliver vores keramik stadig fremstillet i hånden i Italien af dygtige, lokale håndværkere.

Hvert enkelt stykke bærer små spor af de hænder, der har skabt det. Variationer i farve, glasur og overflade giver keramikken sin egen karakter – og er en del af det, der gør det håndlavede så særligt.

For os ligger skønheden netop i mødet mellem det gode håndværk og hverdagen.

For smukke ting er skabt til at blive brugt.

Et bord fyldt med farver

Et italiensk måltid er generøst af natur.

Tallerkener og fade sendes rundt om bordet. Skålene bliver fyldt igen. Der er brød på bordet, friske råvarer, måske et stort fad pasta i midten og altid plads til én mere.

Den samme generøsitet ønsker vi, at vores farver skal bringe til bordet.

I 2027 byder vi derfor to nye nuancer velkommen i CASAgent-paletten: Saffron og Mint.

Saffron tilfører varme, dybde og et strejf af sol til bordet, mens Mint bringer en blød og frisk grøn nuance inspireret af urter, haver og italienske sommerdage.

Sammen med vores eksisterende farver inviterer de til at blande frem for at matche. Til at kombinere gamle favoritter med nye nuancer og skabe et bord, der føles personligt, levende og lidt forskelligt hver gang.

For der findes ingen regler for det perfekte bord.

Ofte er de smukkeste netop dem, der er blevet til helt naturligt.